Stedet er valgt, menuen er sat, og den perfekte kjole er fundet. Nu er det brudepigernes tur. Skal I være i ens kjoler og sko? Skal I have samme farve på? Eller behøver I slet ikke at ligne hinanden? 

Et bryllup er indbegrebet af kærlighed og romantik. Det er dagen, hvor parret afgiver et evigt løfte om kærlighed til hinanden i medgang og modgang. De har måske drømt om netop denne dag, siden de var helt små. Og nu har de en helt klar idé om, hvordan deres bryllup skal være – og hvordan det skal se ud. 

brudesko

Brudens ønsker

Mange brude har en helt bestemt idé om, hvilken farvetone og hvilken type kjole deres brudepiger skal have på. Mens andre brude er helt og aldeles ligeglade – og så er der dem midt imellem. Uanset hvilken holdning bruden har, er det vigtigt, at I som brudepiger forsøger at efterkomme den. Det er jo trods alt brudeparrets store dag, og det er dem, der kommer til at finde billederne frem igen og igen.

I skal huske, at I som brudepiger går ind sammen, står side om side og er med på en masse billeder sammen med bruden. Uden en dresscode risikerer I, at en af jer har valgt en strandkjole og flade sko, mens en anden har valgt en gallakjole og stiletter.  

Hvad end bruden ønsker, at I matcher eller ej, kan det være en rigtig god idé at fastsætte en dresscode, i forhold til hvor fine I skal være. Og her er der mange valg. I kan eksempelvis fastsætte en farvetone for kjoler og sko. I kan også nøjes med at vurdere, om det skal være en afslappet eller fin kjole. Og så er der skoene. 

De perfekte brudepigesko

De perfekte brudepigesko

Når I vælger sko til brylluppet, er der mange ting, I bør overveje. Skal det være en støvle, en stilet eller en sandal? Skal det være en sko med høj eller lav hæl? Skal det være en klassisk sort sko? Eller en farverig en af slagsen? 

Den vigtigste faktor, når I skal vælge sko, er, at I skal kunne holde ud at have skoen på i mange timer i træk. I skal have jeres sko på det meste af dagen og aftenen – og der er intet værre end ømme og hævede fødder. Her vil et godt valg være sko fra Billi Bi, der er kendt for at lave flotte sko i en god kvalitet. På den måde kan I være helt sikre på, at fødderne får den rette støtte, samtidig med at I ser rigtig godt ud.  

Elegante sko med hæl

I kan med fordel vælge en sko med lidt hæl på. Sko med hæl giver nemlig en flot holdning, og så pifter det outfittet lidt ekstra op. Et par sko, der aldrig slår fejl, er pumps. Pumps er elegante og festlige. Og så kan pumps ofte fås i flotte farver og med unikke detaljer, så de afspejler hver jeres personlige stil. I kan også vælge pumps, der er helt klassiske og simple, så kjolen får lov at være i fokus.

Hvis I skal til et sommerbryllup, er der rigtig mange fine og farverige sandaler med lidt hæl, som giver et sommerligt og elegant udtryk. Er det derimod et vinterbryllup I skal til, er den klassiske og elegante ankelstøvle med hæl også et rigtigt god alternativ til pumps.Husk, at skoene ikke må være for glatte, når I skal gå op ad kirkegulvet – men også når I skal svinge rundt på dansegulvet senere på aftenen.

Brudepigernes guide til valg af sko

Læs også:

indhold