I takt med at Corona-krisen bølger, står mange brudepar med den glæde og udfordring at skulle holde bryllup. Brylluppet er en af de største fester, du kommer til at holde i dit liv. Derfor betyder det rigtig meget, at dagen bliver, lige som du havde drømt om. Og gæsterne udgør en stor del af den drøm. Foretrækker du at være på den sikre side, så du ikke risikerer at skulle strege gæster af listen på et senere tidspunkt, kan du planlægge et intimt bryllup til 50.

I dette blogindlæg vil vi guide dig til, hvordan du holder et intimt bryllup, som byder på alt det skønne et større bryllup også kan tilbyde. Vi giver dig også en række gode råd til, hvilke forbehold du skal gøre dig, og hvordan du tager hånd om udfordringer, der måtte opstå under Corona-krisen.

Læs artiklen: Fotografering under Corona krisen

5 inspirationstips til et imtims bryllups

Der findes et utal af måder, hvor du kan afholde dit drømmebryllup med blot 10 procent af den oprindelige gæsteliste. Vi har listet en række anbefalinger til det perfekte intime bryllup.

Lej det perfekte lokale til dit bryllup

Færre gæste betyder også flere muligheder for at afholde brylluppet et spektakulært sted. Du kan derfor med fordel tillade dig at være kræsen med festlokalerne og virkelig udforske dine muligheder. Nu hvor gæsteantallet er begrænset, kan du også overveje, om dine gæster skal inviteres ud på en længere rejse et særlig sted i landet. Måske drømmer I om at kombinere bryllupsfesten med flere aktiviteter så som naturoplevelser eller spaafslapning. 

Skab dit eget unikke bryllupssetting

Med færre gæste kan I også tænke ud over et traditionelt bryllupssetting. I stedet for store selskabslokaler på hoteller, hvor der kan virke som om, at halvdelen af gæster meldte fra i sidste øjeblik, så find et sted der er personligt og anderledes. Gå fx. efter et stort rundbord, som I alle kan sidde samlet om, i stedet for de traditionelle langborde. Husk at sætte gæster med afstand. Udsøg mulighederne for at benytte steder, som er undervurderet, men hvor I er garanteret for at kunne holde festen uden at blive forstyrret af andre selskaber eller hotelgæster.

Forkæl dine gæster

En af de dyreste poster til et bryllup er maden. Da du ikke længere skal servere 3-retters menu til 150 mennesker, står du nu med ekstra luft i budgettet. Du kan selvfølgelig vælge at sætte pengene til side til bryllupsrejsen, men hvorfor ikke gøre denne dag ekstra uforglemmelig for jer og jeres gæster. Undersøg, hvilke muligheder der er for at skaffe særlig underholdning under festen, at maden er sublim og at gæsterne kan fornøje sig med spil og lege på til indendørs og udendørs brug. En fotoboks er fx. en sjov detalje at stille op, hvor gæsterne i løbet af aftenen kan tage billeder og sætte dem i gæstebogen med en særlig hilsen.

Hav øje for detaljerne

Nu, hvor du har tiden til at værne om hver eneste gæst, kan du også være kreativ lige fra begyndelsen. Begynd bryllupsoplevelsen allerede, når du sender de første invitationer ud. Her kan du lave unikke temaer målrettet hver af dine gæster, som senere går igen i bordanretningen og unikke serveringer. 

Hold bryllup en hel weekend

Hvem siger at et bryllup kun skal vare en dag? Tag dine nærmeste med på en spændende oplevelse, som bringer familien tættere sammen. Vælger du at holde dit bryllup i nærheden af natur, kunne du dagen efter brylluppet invitere dine gæste på oplevelsesturer, vinsmagning hos lokale leverandører eller afslappende spaophold i dagtimerne. Når aftenen nærmer sig genoptager i festlighederne og giver den gas resten af weekenden

Læs mere om Covid-19

Det skal du være opmærksom på, når du holder bryllup under COVID-19

Afgræns din kontakt med mennesker op til og på den store dag

Op til brylluppet bør du mindske din kontakt med omverdenen, så du ikke risikerer at udsætte dig selv for unødvendig smitte. På dagen kan du også bede en veninde med at blive bryllupsklar eller selv lave din bryllupsmakeup i stedet for at bruge en makeupartist. Få inspiration til din bryllupsmakeup med denne makeupguide.

Sørg for at beskytte dine gæster

Informér dine gæster om forholdene ved din fest. Sørg for, at gæster har adgang til håndsprit, masker og sidder med god afstand. Du kan fx. udsende de anbefalede retningslinjer, så dine gæster har mulighed for at komme forberedt til festen.

Krisen har ramt jeres bryllup: Kom igennem udfordringerne sammen

At holde bryllup mens en verdensomspændende pandemi står på, er altid forbundet med en vis risici. Står COVID-19 i vejen for, at I kan afholde jeres bryllup, kan de følgende råd hjælpe jer til at tage hånd om situationen.

  1. Udsæt jeres bryllup i stedet for at aflyse. Det kan føles udmattende at skulle sadle om, når du allerede har planlagt brylluppet. Men husk på at det er DIT bryllup, og du beslutter, hvordan det skal foregå. Det kan betyde, at dit bryllup ikke bliver helt, som du først havde forestillet dig, men du er stadig fast besluttet på at gennemføre det under sikre omstændigheder.
  2. Tal med dine leverandører. Skal dit bryllup skydes, er det vigtig, at du så hurtigt som muligt får talt med dine leverandører og ændre planerne. Jo før, jo bedre. Mange leverandører vil være venligt stillet overfor din situation, men der findes også leverandører, som vil binde dig til din kontrakt. Jo før du kan få overblikket over situationen, jo hurtigere kan du reagere i overensstemmelse med den. 
  3. Gentænk dine muligheder. Hvis du står med et stort bryllupsselskab, kan du alligevel have muligheden for at holde dit bryllup under nye rammer. Kan du ændre på visse forhold, så som gæsteantal, bør du overveje dette, så dit bryllup ikke går helt i vasken.

Læs også:

indhold