Det kan bringe stor glæde at blive inviteret til bryllupsfest hos nogle, man holder af. Men at finde den helt rette gave kan både være tidskrævende og hjernevridende. Du ønsker formodentligt at medbringe noget, som måske ikke blot giver brudeparret glæde i øjeblikket, men som de også kan få glæde af mange år ud i fremtiden. 

De mest meningsfulde gaver er dem med kærlighed bag. Om det er materielle goder eller ej, kommer sig ikke så nøje. Vi har her samlet et par ideer til en række forskellige og anderledes gaver fra bryllupsgæsten, som stræber efter at blive husket af parret. 

Gaveideer til brudeparret

Gaven til det designbevidste brudepar

Uanset om brudeparret bor i et stort parcelhus eller en lille ungdomsbolig på Nørrebro, så bliver det først et rigtig hjem, når den helt rette indretning er på plads. Gaver til parrets fælles bolig er derfor ofte noget, som falder I god jord – såfremt det passer ind i parrets stil. 

En designklassiker kan med den rette behandling, bringe stor glæde for ikke blot brudeparret, men også deres børn og fremtidige generationer. Mange danske designikoner er skabt til at kunne glæde familier i mange år frem. Derfor er en dansk designklassiker en værdsat gave af de fleste brudepar med en lille smule interesse for indretning og design. Dog kan denne type af gaver, være en stor økonomisk post. 

Når man skal til bryllupsfest, er det meget forskelligt, hvor nær man er med brudeparret. Derfor er det også meget forskelligt, hvad beløbet lander på, når der skal købes gave. Når man kigger på danske designklassikere, er det muligt at finde produkter i meget varierende prisgrupper. Derved kan du som bryllupsgæst sagtens vælge at købe gaven alene, gå sammen med andre eller blot give parret et tilskud, så de selv kan købe lige netop den designklassiker, som de drømmer om. Mulighederne er mange, og du skal ikke lade dig slå ud af, at der på brudeparrets ønskeliste allerede står en Arne Jakobsen Svanen stol. 

Dansk håndværk er noget for sig, og derfor går du sjældent galt i byen med et møbel eller interiør produkt i dansk design. Hvad end du vælger en traditionel designklassiker, eller går efter et mere moderne og trendy produkt som et plankebord med sildebensmønster, så får parret en gave, som kan berige deres liv i mange år. 

Gaven til det eventyrlystne brudepar

At rejse er at leve, som man siger. Ønsker du at give parret en gave ud over det sædvanlige, så kan en oplevelsesgave være det helt rette valg. Oplevelser kan selvfølgelig være mange ting, og hvad du helt præcist skal vælge, afhænger 100 % af, hvilken type brudeparret er. 

Til parret, som elsker udfordringer og udendørsliv, kan vilde oplevelser i naturen være det helt rette valg. Lad parret få frisk luft under vingerne med et tandemspring eller måske en tur i en luftballon. Hvis I går sammen en stor gruppe, har I måske endda råd til at give brudeparret en uforglemmelig oplevelse på Bornholm med klippeklatring og huleudforskning. 

Til det madglade brudepar vil en gourmetoplevelser på en af landets mange Michelin restauranter uden tvivl falde i rigtig god jord. De udsøgte restauranter findes efterhånden flere steder i det danske land, og det vil derfor i mange tilfælde være muligt at finde en restaurant tæt på parrets bopæl. Dog er det selvfølgelig oplagt at kombinere gourmetoplevelser med et weekendophold. 

Til det kulturelle par, som altid søger ny viden, er det oplagt at give parret en privat rundvisning et historisk sted i Danmark eller en byvandring i en nærliggende storby. Har de stor interesse for filmhistorien eller nyder at gå i teatret, kan et sæsonkort til Det Kongelige Teater eller et biografgavekort være et perfekt valg.

Fælles for alle disse oplevelser er, at parret oplevelser dem sammen. Her er fokus nemlig, at give dem en masse uforglemmelige minder i bogen, som de kan tænke tilbage på resten af livet. Har parret små firbenede venner, kan det være en stor hjælp, og måske en ekstra gave i sig selv, hvis du allerede har indtænkt pasning af pelstotterne i planlægningen af oplevelsen. 

Gaven de færreste vidste, at de manglede

Denne gave er måske ikke det mest romantiske, men for det praktiske par eller bare parret der har alt, kan det være et oplagt og anderledes valg. Hvad der skal ske, hvis ens partner pludseligt går bort, er noget de færreste unge og nygifte par skænker en tanke. Med et skræddersyet testamente kan du hjælpe med at skabe fremtidig tryghed for det nygifte par. 

Et testamente kan lyde som en kostelig affære, men et godt testamente behøves ikke at koste en formue og kan fås til under 2000 kr. Derfor behøves I heller ikke at være en kæmpe flok for at kunne have råd til denne gave, som det fx er tilfældet med visse designklassikere. 

Hvordan testamentet helt præcist skal bygges op, må du hellere lade være op til parret, men du er sikret en gave til brudeparret, som er både vigtigt, anderledes og uforglemmeligt. 

indhold