Dette indhold er sponsoreret
Når to mennesker skal giftes, så er det et ganske specielt øjeblik i deres liv. Men det er ikke kun specielt for de to personer, der indgår i ægteskabet. Menneskerne omkring parret bliver også påvirket af den erklærede kærlig, og især hvis løftet også involverer en bryllupsfest. Med det perfekte bryllup følger meget planlægning både for brudeparret, venner og familie. Brudeparret tager sig af at finde den perfekte lokation, sørge for at finde lækkert mad, bestille veloplagt servering for eksempel via dette link https://handyhand.dk/hh/servering-eller-anden-hjaelp-til-fest og invitere de rette mennesker. Alt imens har venner og familie travlt med at planlægge polterabend, købe gaver og forberede underholdning og taler. Og lige præcis underholdning er et vigtigt aspekt af det perfekte bryllup.
Til et godt bryllup skal der gerne være lidt af hvert i løbet af aftenen. De fleste gæster falder i søvn, hvis aftenen kun byder på timelange taler og fællessange skrevet på “i en kælder sort som kul”. Derimod skal der gerne være noget variation i aftenens underholdning, der gør at alle gæster, og ikke mindst brudeparret, går hjem med en helstøbt oplevelse. Er du en smule i tvivl om, hvilke slags underholdning der fungerer til et bryllup, så kommer her seks former for underholdning til det perfekte bryllup.
Tryllekunstner
En tryllekunstner kan måske virke som et plat indslag, men faktisk kan det være genialt til at få gang i stemningen til brylluppet. En god tryllekunstner med imponerende magiske tricks sætter gang i samtalen rundt omkring på bordene, og det er godt til at ryste gæsterne sammen. Man vil hurtigt opleve at snakken går rundt omkring i lokalet, og at venner og familie bliver bekendte på kryds og tværs. Sørg blot for at booke en tryllekunstner, der passer til publikummet og begivenheden. Dernæst bør du sikre dig, at den givne tryllekunstner har styr på, hvad han laver, og at du kan finde videoer og lignende af hans tidligere shows.
En veloplagt DJ
Til enhver god bryllupsfest, så skal der danses til den lyse morgen. Og i stedet for at køre en kedelig playliste eller stresse over at spille musikken selv, så kan det være en god ide at hyre en god DJ til anledningen. På den måde kan gæster og brudepar læne sig tilbage og blot nyde musikken på dansegulvet i stedet for at tænke på alt muligt andet. Det vigtigste er at hyre en DJ, der spiller musik til publikum og lejligheden, så du ikke lige pludselig står med et pinligt tomt dansegulv til den store bryllupsfest.
Et liveband
Et andet genialt indslag til en god bryllupsfest er et live-band eller en live-optræden. De kan komme i mange former. Måske skal det være et danseorkester, der erstatter behovet for DJ eller playliste til dansegulvet natten lang. Det kan også være at brud, brudgom eller venner ligger inde med musikalske talenter, der kan udfoldes til brylluppet. Ellers kan man også hente et band eller en artist udefra, der spiller sange, der har betydet meget for brudeparret. På den måde kan et musikalsk indslag virkelig blive et emotionelt øjeblik på den store bryllupsdag.
Fyrværkeri
Et smukt og rørende øjeblik på den perfekte bryllupsfest kunne være en sprængfarlig overraskelse. Fyrværkeri har en bestemt måde at bjergtage os mennesker på, og det er ikke for sjov, at vi skyder store mængder af det op i luften ved nytårstid hvert år. Til et bryllupsarrangement kan du dog ikke selv stå for affyringen. Her skal du hyre professionelle til at lave et fyrværkeri-show skræddersyet til brylluppet. Sørg for at booke et ordentligt firma, og så må du ikke glemme at søge tilladelse både hos kommunen og grundejeren af jeres fest-lokation.
En leg, hvor brudeparret indgår
Til bryllupper er meget af underholdningen relativt passivt. Her gælder det taler, musikalske indslag, sange og andet. Derfor kan det være et særdeles godt tiltag at planlægge en form for leg, hvor brudeparret, gæster og andet indgår. På den måde får du aktiveret gæsterne til deres egen og tilskuernes underholdning. Indslaget kan variere kraftigt. Her kan i køre en quiz med pinlige billeder fra fortiden eller en quiz, der går på, hvor godt brudeparret kender hinanden. Ellers kan man lave diverse lege, hvor deltagerne skal opnå den ene eller det andet. Det kan være alt fra indendørs minigolf, miniature-bowling eller ræs på små cykler eller biler. Hvad end, der kan sætte gang i løjerne og aktivere gæsterne, er ideelt.
Den perfekte tale
Den perfekte tale til et bryllup er bestemt også en genre inden for underholdning, der fungerer. En tale kan hurtig blive tør og kedelig, men vi har alle oplevet gode og rørende taler, der virkelig løfter stemningen til et givent arrangement. Typisk rammer en god tale plet, når den både kan fremavle latter og tårer. Sæt dig ned og skriv en god tale, der for guds skyld ikke må være for lang. Så skulle stemningen gerne være i top til brylluppet.
indhold