Blomsterallergi – Hvad så med brudebuket og bordpynt?
Fortvivl ikke der er mange andre muligheder uden at skulle gribe til kunstige silkeblomster som eneste løsning.
Brudebuketten
Selvom man har blomsterallergi, så er det ikke sikkert det gælder alle blomster. F.eks. er liljer og tulipaner ikke de værste, idet deres pollen er så tunge, at de ikke uden videre forlader blomsten og spredes i luften. Man kan også spørge sin blomsterhandler om der er andre lignende blomster med tunge pollen.
En brudebuket bundet af blade og grene med små bær på sat sammen med nogle frøkapsler i brune nuancer kan være noget så smuk, idet blade jo ofte har mange, mange farver, som kan gøre det ud for blomsternes farvepragt i højeste grad.
Bordpynt
Er man overfølsom, så opstår problemet også ved spisningen, hvor dekorationerne traditionelt er blomster.
Udover at man kan lave helt, helt andre borddekorationer af ting, så kan man stadig bruge naturen ved at pynte med frugter i forskellige opsætninger en skål eller en bowle med appelsiner, grapefrugt og grønne æbler kan stilles med passende afstand ned langs bordene.
Man kan også benytte både frugter og grønsager og få et endnu større farvespekter tænk på rød, grøn og gul peber. Rundt omkring på bordet kan enkelt frugter ligge, små æbler, små appelsiner og måske mere eksotiske frugter.
En anden smuk måde er tynde cylinderformede glas med én gren i hver, hvor grenen er uden blade og danner et smukt brunt gitter.
En mere ekstrem bordpynt men yderst spændende er guldfisk i bowle 1 for hver 3 meter bord.
Eller nøjes med fyrfadslys sat ned i nogle dekorative træstammer.
indhold