Dette indhold er sponsoreret

Seks gode råd til din bryllupsplanlægning – Så er det blevet officielt! Du eller din partner har endelig friet, og nu skal i giftes. Du har sikkert ventet længe på dette moment og har gjort dig tusind tanker om, hvordan det er at være forlovet, og hvad det vil sige at forevige sin kærlighed til et andet menneske i et ægteskab. Og vigtigst af alt, så står i som par over for en stor begivenhed i horisonten. Nemlig jeres bryllup. Et bryllup kan være mange ting. Nogen har en stor familie og en bred vennekreds og ønsker et gigantisk bryllup for at fejre ægteskabet. Andre ønsker en mere intim oplevelse med sine allernærmeste for at fejre kærligheden. Der er også stor forskel på, om man ønsker et hvidt bryllup eller en tur på rådhuset. Men uanset hvad, så foretrækker de fleste at holde en fest i en eller anden afskygning. Men en bryllupsfest er ikke til at spøge med. For mange er det en fest, de har set frem til hele livet, og den dag skal ofte leve op til perfekte standarder. Af samme årsag kan der også følge mange spørgsmål og en hel del stress med, når man planlægger sin bryllupsfest. Der er mange detaljer at have for øje, men det er også vigtigt, at bruden og gommen kan nyde deres store dag. Derfor er her seks gode råd til din bryllupsplanlægning, så du kan være sikker på, at festen kører som smurt. 

bryllup Fyn-6

Sørg for servering og hjælp

En klassisk fejltagelse at begå i bryllupsplanlægningen er at tro, at du kan sørge for det hele selv. Fra madlavning til bordplan til servering, så er der mange opgaver, der skal løses til en bryllupsfest. Og du har ikke overskuddet på dagen til at stå for disse selv. Derfor bør du blandt andet søge hjælp til servering til fest. På handyhand.dk kan du lave et opslag, hvor du specificerer den hjælp du søger til lige præcis dit bryllup. Især kan det anbefales at hyre nogen til serveringen af maden, så denne del af aftenen forløber uden stress. Så har i også mere tid til venner og familie. 

Hav polterabend i baghovedet

Polterabend er for mange en skræmmende ting, der lurer et sted ude i fremtiden. Men selvom polterabend gerne skal være en overraskelse, så bør du stadig have nogle teknikaliteter i baghovedet. Det værst tænkelige scenarie er, at der dukker en eller flere personer op til din polterabend, som du ikke har inviteret til bryllupsfesten. Det er ganske enkelt akavet og pinligt. Derfor gør du klogt i at stikke din partner en liste med navne, som vedkommende kan videregive til dine tætte venner. På den måde undgår du pinlige overraskelser. 

Træn i god tid

Dette punkt er ikke nødvendigvis relevant for alle de kommende brude og brudgomme derude. Men mange ønsker at stå skarpt til deres bryllup og eventuelt smide et par kilo inden. Andre har det helt fint med deres krop, som den er, og det er bestemt også fantastisk at have det sådan. Men er du en af dem, der gerne vil stå lidt lettere på vægten inden brylluppet, så er det vigtigt du kommer i gang i god tid. Hvis du skubber træningen til et par uger før brylluppet, så kommer du ganske enkelt ikke til at se de store resultater. 

En gennemtænkt bordplan

Bordplanen til dit bryllup kan betyde meget for dine gæsters oplevelse af aftenen. Alle har prøvet at blive placeret ved siden af den kedelige onkel, de har intet tilfælles med til en fest. Det er aldrig et ønskværdigt scenarie. Derfor bør du parre folk op nogenlunde efter interesser. Sørg også for, at hver gæst har en blanding af velkendte og ukendte ansigter i nærheden. På den måde er alle trygge, men de får stadig lov at møde nye mennesker. Sidst bør du undgå at placere single-gæsterne sammen på bordplanen. Det fremstår hurtigt åbenlyst, og de skal nok finde hinanden uanset. 

Hyr en god fotograf

Dit bryllup er måske den vigtigste fest i dit liv. Derfor bør den bestemt foreviges med nogle gode billeder. Det er forskelligt, hvad man er til. Nogen foretrækker nogle få gruppebilleder og ellers privatliv resten af aftenen. Andre ønsker et udførligt fotoalbum med hele aftenens festligheder. Hyr en god fotograf, der kan være en flue på væggen i løbet af aftenen. Det kan både være en god ven eller en professionel, hvis i har høje standarder for billederne. 

Gør noget ud af invitationen

I vores nuværende tidsalder er det nok nemmest blot at sende en email eller lave en facebook-begivenhed. Men det kan bestemt anbefales at gøre noget ud af din bryllupsinvitation. Det er en hyggelig tradition, og dine nærmeste bliver glædeligt overrasket, når de finder en analog konvolut i postkassen. Du kan også være ekstra kreativ og lave en video-invitation eller andet. Mulighederne er uendelige, og det signalerer, at du tager din fest og dens gæster seriøst.

Læs mere om bryllupsplanlægning her;

indhold