En forlover var oprindeligt som et vidne på, at brylluppet havde fundet sted og var gyldigt. I dag har forlovere mistet sin juridiske betydning og har en praktisk funktion og en traditionel betydning inspireret af den amerikanske tradition med Best Man og Maid of Honor.
I gamle dage
I gamle dage var forloveren altid en mand (ofte brudens og gommens fædre), men i dag vælger parret frit fra familien og vennekredsen. Mange mand vælger deres bedste ven eller bror, ligesom bruden vælger en veninde eller en søster som brudepige (det kvindelige sidestykke til en forlover).
Forloverens vigtigste rolle
Forloverens vigtigste rolle er at sørge for, at gommen kommer til kirken i tide (ca. 20 minutter før vielsen). Han venter sammen med gommen i kirken og opbevarer eventuelt parrets ringe. Traditionelt holdt forloveren tale til brudeparret, men i moderne version er denne funktion på vej ud – eventuelt erstattet af forloveren i rollen som toastmaster. Brudepigens traditionelle rolle er at sørge for at bruden ser perfekt ud, inden hun træder ind i kirkerummet, at holde orden på hendes til tider meget lange slør, og at holde buketten under vielsesritualet. Derudover er brudepigen og forloveren ofte med til at arrangere polterabenden og påtager sig også andre opgaver, som fx pyntning af kirkerum, pyntning af bil samt uddeling af risposer.
Se flotte billeder fra bryllupper;
indhold