Brudekjoler til gravide

Det er ikke uvæsentligt at være gift, når der er barn på vej. Omend et ægteskab naturligvis ikke er en nødvendighed, når I bliver forældre. Læs her, hvordan I sikrer hinanden bedst muligt uden at være gift. Men, siden du læser med her, er du nok i målgruppen for brudekjoler til gravide! Og det skal du få. Se med her.

gravid brud

Ventekjole
Yderst elegant og samtidig enkel kjole i 60′er stil. Ikke underligt, at den er blevet en yndet brudekjole i Frankrig, hvor den kommer fra. I en lækker og meget strækbar bomuldsgabardine med flot blondekant i empirelinjen og flot figursyet. Bådudskæring og korte ærmer. En rigtig flot kjole til enhver, der ønsker at stå hvid brud – men den kan selvfølgelig også bruges ved andre lejligheder og er endda også flot uden mave.

Ammekjole

Her har designeren fra Pomkin ladet sig inspirere fra 20′erne og har kreeret en ægte Charleston-kjole, der på én og samme tid er ventekjole og ammekjole – og dermed lige god til gravide og ikke-gravide. Flere lag i florlet polyester-crepe og en fin flad sløjfe på venstre skulder. Under det øverste lag på brystet er der mulighed for amning, da der er lavet lodrette spalter i det underliggende lag. En smuk og festlig kjole, der følger tidens trend, hvor flere og flere kan ses med Charleston-kjoler (bl.a. i X-factor!) og vil være smuk og opsigtsvækkende til enhver fest – kan evt. også bruges som brudekjole, selvom den ikke er helt hvid men elfenbensfarvet! Det skal dog bemærkes, at den er en smule “gennemsigtig” ned over benene, også selvom der er underkjole i.