Buketter – Man kan fri med blomster.

Sender man Buketter til sin udkårne – Vil du gifte dig med mig?

Man kan understrege sit fortsæt ved også at blande nogle små ærenpris med i forsendelsen, idet denne sarte hvidlyseblå lille blomst på størrelse med en barnenegl udtrykker sig nærmest voldsomt: – Jeg længes og vil kæmpe for at vinde dig! Mens det er muligt at sende vedbend hele året, er ærenpris mere årstidsbestemt til forår og tidlig sommer, så det skal også med i overvejelserne, inden man begynder at bruge planter og blomster som sendebud. Måske ved den udkårne endda slet intet om, at blomster betyder noget og har deres eget ”sprog”.

Se flotte bryllupsfotos fra rigtige bryllupper her.

Den universelle rose

Det er nu ikke helt sandt. Alle rundt om på kloden ved i det mindste, at en rød rose udtrykker kærlighed. Den siges simpelthen at være de største ord, man kan udtrykke mellem mennesker: – Jeg elsker dig. Rosen – den røde – er universel for kærlighed, mens man i f.eks. Østen og Rusland også kan komme med nelliker og lade dem udtrykke samme mening. Herhjemme opfatter de fleste af os nelliken som en blomst i forbindelse med død og begravelse.

Ind imellem i tidens løb har det været moderne at få buketten presset, men det sker sjældent nu om dage. Det koster omtrent det samme som at købe selve buketten i frisk stand – og buketten er vel også lidt af et forpligtende ”monstrum” at have stående, eller hængende år efter år. De fleste nøjes med at få buketten fotograferet og så kan parret også opretholde den gamle tradition med at kaste buketten til de ugifte ungmøer. Den, der griber buketten, er som bekendt den næste, der skal giftes. Det med ungmøer kniber det for resten med. I gamle dage var der hvide myter i brudebuketten som signal om, at her stod en jomfru brud.

Kig ind på hjemmesiden Find En Fotograf her.

Hvordan kunne et kærlighedstelegram lyde

At bruge blomster for at fortælle om sine følelser er ældgammelt. Bare tænk på Bibelen med Højsangens smukke linier: “Jeg er Sarons rose, dalenes lilje, som en lilje midt iblandt, er min veninde blandt piger.” Det moderne blomstersprog, som vi kender det i vores del af verden, har sikkert ophav i riddertiden og Middelalderen, hvor jomfruerne på borgene udviklede deres eget kodesprog med blomster møntet på deres udkårne. Når ridderne iført panser og plade red rundt der på hesten, kunne de have en lille buket bundet til lansen. Et hemmeligt ”kærlighedstelegram” fra hende den længselsfuldt ventende og evigt trofaste hjemme i borgtårnet.

Den kærlighed – den kærlighed

Han er blevet godt lun på hende, men vil ikke bare sådan buse på, så han sender hende en håndfuld dahlia peppet op med lidt hindbærblomst og rammet ind af bregner. Hermed har han afleveret tre beskeder: Dahlia – tør jeg nærme mig. Hindbærblomst – modtag dette tegn på min beundring. Bregne – fascination. Hun lader imidlertid til ikke at være så forelsket som han, så hun reagerer slet ikke på denne ellers utvetydige henvendelse.

Fortvivlet henvender han sig til blomsterhandleren: Bind mig en buket, der indeholder græsstrå, ribsgrene, hyldeblomst og mandstro. Hermed udtrykker han med græs – svar mig. Ribsgrene – elskov fylder mit hjerte. Hyldeblomst – Jeg tilhører dig helt. Mandstro – trofasthed i kærlighed. Hun sender ham en buket af kløver mælkebøtte og jasmin. Kløver – Lad os være venner. Mælkebøtte – jeg giver dig en kurv. Jasmin – kun fri kærlighed skaber virkelig lykke.

Skal i giftes? Så skal i bruge en bryllupsfotograf.

Hjertet smelter

Nå, hun er sådan en, tænker han. Fri kærlighed? Hendes mor var vist også en hippie i gamle dage. Han overvejer at sende hende en tidsel og en anemone, som henholdsvis betyder: Jeg giver ikke op på trods af afvisning og – gengæld ikke min kærlighed med hån. Men han besinder sig. Hjertet smerter og han belaver sig på at lide i stilhed sammen med ungkarlevennerne henne på den lokale trend-café. Men en dag ankommer en buket hyacinter fra hende. Afsted til reolen for at slå op i blomsterparløren: Hyacinter står for spirende kærlighed. Der er håb.

Læs mere på vores bryllup blog her.

indhold