Lad jeres bryllupsminder vare for evigt med nogle smukke billeder

Jeres bryllup er en af de største begivenheder i jeres liv. Derfor er det naturligvis vigtigt, at I får foreviget minderne fra den store dag, så I kan nyde dem resten af livet

Hvis I ikke allerede har arrangeret, hvem der skal forevige jeres store dag med nogle flotte bryllupsbilleder, er det en god idé at være ude i god tid. Der er nemlig flere forskellige ting, I skal tage stilling til for at få de perfekte bryllupsbilleder i hus. I skal blandt andet overveje, hvilken type billeder det skal være, og hvor I skal have taget billederne henne, så I får de bedst mulige omgivelser med på billederne.

I dette indlæg giver vi jer nogle gode tips til, hvordan I kan forevige jeres bryllupsminder og få mest muligt ud af dem.

Sådan vælger du bryllupsfotograf

Book en bryllupsfotograf

Uanset hvilken type bryllup I har i planerne, er det altid en god idé at booke en erfaren bryllupsfotograf til at tage nogle flotte billeder af jer. Det er en vigtig dag for jer begge, og I vil helt sikkert blive glade for at have nogle professionelle bryllupsbilleder af en høj kvalitet, da det bare er et helt andet resultat, end hvis I eventuelt fik en af jeres gæster til at tage billederne.

Når fotografen er på plads, er næste step at finde ud af, hvor I gerne vil have taget bryllupsbillederne henne. Hvis festen skal foregå i smukke omgivelser, er det oplagt at få taget billederne der, men hvis der ikke er smuk natur eller en anden flot location lige i nærheden, bør I undersøge, hvor I ellers kan få taget billederne. Det kan eventuelt være ved den kirke, hvor I bliver gift, men I kan også køre ud til en smuk strand eller skov, så I kan få nogle helt maleriske billeder. Det kan eventuelt være et bestemt sted, der betyder meget for jer, og som I har besøgt flere gange, så I gør billederne så personlige som muligt.

Book en bryllupsfotograf

Husk også at få taget billeder ved festen

Det er ikke kun dejligt at have nogle smukke billeder af jer som brudepar. Det er også skønt at have nogle hyggelige, sjove og festlige billeder af maden, omgivelserne og alle jeres gæster. Derfor kan I også overveje at booke en fotograf til at tage billeder til selve festen. I kan også bede nogle af jeres gæster om at tage billeder for jer, så I kan få nogle stemningsbilleder fra de forskellige borde.

I kan også vælge at inddrage alle gæster på en sjov måde ved at sætte engangskameraer på de forskellige borde, så jeres gæster kan skiftes til at tage nogle sjove billeder, I kan få fremkaldt med det samme. Det er en sjov, lille aktivitet, og I kan få en masse hyggelige minder ud af det.

Husk også at få taget billeder ved festen

Brug billederne på flere måder

Når nu I får taget en masse billeder til jeres bryllup, vil det være synd, hvis de blot bliver gemt i en mappe på computeren. Derfor bør i få fremkaldt billederne i forskellige størrelser, så I kan bruge dem som et personligt touch i jeres boligindretning. Find nogle flotte rammer, der passer til billederne og til jeres personlige stil. Dertil kan I eventuelt købe nogle billedhylder, som I kan sætte billederne på eller lave en flot billedvæg med alle de bedste minder fra jeres store dag.

Får I alle bryllupsbillederne fremkaldt, kan I også lave et fint fotoalbum, hvor I kan tilføje små beskrivelser af gæsterne, maden, underholdning osv., så I altid kan tage det frem, når I får lyst til at mindes denne store oplevelse sammen. Lav eventuelt lidt ekstra plads i albummet, så I også kan tilføje billeder fra jeres bryllupsrejse. Det er også en god idé at fremkalde lidt ekstra billeder, som I kan bruge, når I skal til at sende takkekort ud til gæsterne.

Brug billederne på flere måder

Godt nok flyver tiden af sted til et bryllup, men med nogle flotte bryllupsbilleder vil jeres minder vare for evigt.

Læs mere om bryllupsfotografering her:

indhold